Velkommen til Lynge-Uggeløse Brugsforening

Læs her om den spændende udvikling i Lynge Brugs

 


Siden 1910 har Lynge Brugsforening været en vigtig brik i lokalsamfundets udvikling.

 

Det har derfor været en naturlig tanke for denne hjemmesides webmaster at bidrage med en digital beskrivelse af Lynge -Uggeløse Brugsforenings historie og udvikling. I forbindelse med foreningens 75 år jubilæum blev der udgivet et jubilæumsskrift, der fortæller om udviklingen de første 75 år - altså frem til 1985. Ved 100 år jubilæet i 2010 blev der udgivet et nyt opdateret jubilæumsskrift.

 

Begge disse beretninger er skrevet i - undskyld udtrykket - "gammeldags bogform", og det har derfor været webmarsters klare mål at lave en digitaliseret udgave om Brugsforeningens 100 års historie. Altså - en udgave, der ikke forsvinder i en støvet bogreol og som ikke bliver smidt ud, når der er oprydning i hjemmet. Samtidig er det jo klart, at fremtidens medier er digitaliseret, og at man - hvis man ellers skulle have lyst - kan læse Lynge Brugs historie, uanset hvor man end befinder sig i verden.

 

For hjemmesidens webmaster har rejsen med at beskrive Lynge Brugsforenings historie været fantastisk. Specielt billedindsamlingen og beskrivelse af de sidste 25 år (under redigering) har været utroligt spændende og udfordrende og så - ja naturligvis - tidskrævende.

 

Kilderne til beskrivelsen og billederne har webmaster fundet i udklip fra lokale medier, heriblandt Allerød Nyt samt protokoller fra foreningens bestyrelsesmøder op igennem tiderne. Derudover - naturligvis - de to jubilæumsskrifter. Specielt har Allerød Nyt og denne avis forgængere været vigtige kilder, idet avisernes referater fra foreningens generalforsamlinger i kort form har givet et ganske godt overblik over de enkelte års aktiviteter og resultater.

 

Derfor - en stor tak til Lynge-Uggeløse Brugsforening for lån af bestyrelsesprotokoller og for de avisudklip, foreningen har samlet op igennem tiderne.

 

 

#1910 - 1935 Lynge-Uggeløse Brugsforenings 100 årige historie. Tryk her -

 

1. del (1910 - 1935).

 

En dokumentation, der bygger på jubilæumsskrifterne ved henholdsvis 75 års jubilæet, 100 år jubilæet samt webmasters

egen research.

 

Lynge-Uggeløse Brugsforening blev stiftet den 27. februar 1910 på Lynge Kro.

 

 Initiativtagere var gårdejer Aksel Hansen, gårdejer Lars Chr. Simonsen og parcellist Hans P. Andersen, alle fra Uggeløse.

 

Men inden da var "et forberedende udvalg" blevet nedsat, bestående af sognefoged O. Petersen - formand for udvalget -, forpagter A. Petersen, Lynge, gårdejer Lars Chr. Simonsen, Uggeløse, afbygger A. J. Andersen, Lindholm, sognefoged H. P. Jensen, Lynge, tømrer J. Bartels, Bastrup og lokomotivfører A. A. Vilhelmsen, Lynge.

 

Udvalget skulle gå i gang med at tegne medlemmer og tillige undersøge muligheden for at erhverve en byggegrund ved Lynge Station og for at få anlagt et jernbanespor. Udvalget indledte forhandlinger med Slangerupbanens driftsbestyrer om køb eller leje af en grund til opførelse af et pakhus.

 

 Med amtsrådsmedlem Gr. Andersen, Uggeløse forhandlede man om køb af byggegrund til selve butikslokalet.

 

Herefter kunne der indkaldes til stiftende generalforsamling på Lynge Kro søndag den 27. februar 1910 kl. 16.00 med følgende dagsorden:

1. Meddelelser fra det forberedende udvalg
2. Udkast til love vedtages
3. Bestyrelse og revisor vælges.


Jernbanespor for 1.000 kr.

 

Efter at lovene var vedtaget, var Lynge-Uggeløse Brugsforening en realitet. Den første bestyrelse kom til at bestå af formand, sognefoged O. Petersen, Uggeløse, sognefoged H. P. Jensen, Lynge, forpagter A. Petersen, Lynge, statshusmand E. Christensen, Lynge, skovbetjent S. Petersen, Ganløse Egede, husmand O. Andersen, Bastrup og afbygger A. Andersen, Lindholm.

 

Søndag den 3. april vedtog bestyrelsen at købe en byggegrund af gårdejer Fr. Andersen på 3.000 kvadrat alen for 25 ører pr. alen. For et beløb på 80 kr. blev det overdraget til murer-mester Mogensen, Uggeløse at udføre tegninger og beskrivelse af bygningerne.

 

Fra Slangerupbanens driftsbestyrer have bestyrelsen fået mundtligt tilsagn om leje af det nødvendige areal til sporanlæg og opførelse af et foderstofpakhus. Den årlige leje blev sat til 10 kr. Brugsforeningen skulle selv betale alle udgifter til anlæg af et jernbanespor, hvilket blev anslået til 1.000 kr.

 

Den 30 april blev de indkomne tilbud behandlet, og arbejdet blev overdraget til murermester Mogensen, Uggeløse for 10.532 kr., til snedker-mester J. Redder, Lynge for 1.183kr. og til malermester Aage Christiansen Uggeløse for 250 kr. Til financiering af bygge- og anlægs-udgifter optog foreningen et lån i Frederiksborg Amts Spare- og Lånekasse på 20.000 kr. Det fremgår af forhandlingsprotokollen, at formanden måtte yde forskud på udbetalingerne, indtil det faste lån i bygningerne kunne komme til udbetaling.


Butikken åbnes (året 1910).

 

Nu gik det hurtigt med etableringen. Allerede den 25. april havde man opslået stillingen som uddeler med tiltrædelse den 1. oktober 1910.

 

Bestyrelsens valg faldt på Laurits Christensen, der havde været uddeler i Ølsted i 3 år. Ved underskrivelsen af ansættelseskontrakten måtte uddeleren indbetale en kaution på 2.000 kr. Hans løn udgjorde 5% af butiksvareomsætningen og 1% af grovvare-omsætningen. Æg, smør og flæsk var fri handel for uddeleren, dog under kontrol af priserne. Uddeleren skulle selv dække udgifterne til indpakning og sejlgarn og selv aflønne den nødvendige medhjælp.

 

Indkøbene skulle foretages af uddeler og formand i fællesskab, og uddeleren skulle dagligt føre kassebog og forderstofkontrolbog, der til enhver tid skulle ligge fremme til bestyrelsens behagelige gennemsyn. Det blev en kontrakt, der gennem årene blev genstand for adskillige ændringer, indtil også Lynge-Uggeløse Brugsforening indførte en mønsterkontrakt.

 

Den 7. oktober åbnede den nye forening sin butik.

 

Den 11. december hedder det i Brugsens forhandlingsprotokol: "Da foreningen nu har haft åbent i 2 måneder, retter formanden det spørgsmål til bestyrelsen, om nogen af dem har hørt klage fra medlemmer angående foreningens ledelse eller uddeling og indkøb af varer? Hertil fandtes ikke noget, som bestyrelsen fandt særlig begrundet"!!


Verdenskrig og rationering (årene 1911 til 1918).

 

Ved den første halvårlige generalforsamling den 1. juli 1911 blev det konstateret, at foreningen havde fået en god start med en medlems-fremgang til 198. Den 1. oktober 1911 afsluttedes det første regnskabsår med en omsætning på 106.585 kr. og et overskud på 6.883 kr. Medlemmerne fik udbetalt 10% i dividende, svarende til 4.646 kr. Efter afskrivninger kunne der overføres 1.387 kr. til næste regnskabsår.

Krigsudbruddet i efteråret 1914 førte hurtigt til forsyningsvanskeligheder. Det fik bestyrelsen til at pålægge uddeleren ikke at sælge varer i større partier til medlemmerne, dersom der var den mindste tvivl om, at det ikke var til eget brug.

 

På generalforsamlingen den 18. december 1916 vedtog man denne tilføjelse til foreningens vedtægter: "- og ingen medlemmer må købe varer til ikke-medlemmer." Men trods vanskeligheder og rationering steg omsætningen, og der blev i 1916 og 1917 udbetalt 12% i dividende og i 1918 gik man endda helt op på 15%. Foreningens første formand , sognefoged O. Petersen blev i 1917 afløst af gårdejer P. D. Jensen, Julemosegård.

 

I maj 1918 modtog bestyrelsen et andragende om at oprette en filial i Farum, men det blev afslået!!


Elektricitet - og kaffemølle (årene 1919 til 1923).

 

De første rammer for foreningens virksomhed udfyldte behovet til kort efter krigens ophør. På generalforsamlingen den 29. december 1919 forelagde bestyrelsen et forslag om en større udvidelse af foreningens lokaler med en vinkelbygning til den østre gavl. Forslaget blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 28. juni 1920 og igen blev det murermester Mogensen, der fik overdraget at udføre tegninger og beskrivelser af tilbygningen og en udvidelse af butikslokalerne.

 

Selve arbejdet hermed blev overdraget tømrermester Jens Petersen, Lynge for en samlet sum af 29.610 kr. Herefter skulle der gå mange år, før der atter var brug for en udvidelse eller modernisering.

 

I 1922 fik Brugsforeningen elektricitet. Foreningen betalte de faste udgifter til installationerne, men uddeleren skulle betale strømforbrug og målerleje.

 

Samme år vedtog man at købe en kaffemølle, så medlemmerne kunne få friskmalet kaffe.


Benzintank og jubilæum med udflugt (årene 1924 til 1935).

 

I 1924 blev P. D. Jensen afløst som formand af gårdejer Niels Jensen, Rosenbusk. Samme år førte bilismens stigende popularitet til opstilling af en benzintank.

 

I 1927 fratrådte Niels Jensen som formand, og P. D. Jensen blev atter formand. I 1928 anskaffede brugsforeningen sin første lastbil, en Ford, der kostede kr. 4.000 kr. I 1929 blev det nødvendigt at opføre en ny lagerbygning til brændsel på Slangerupbanens grund.

 

I 1935 havde Lynge-Uggeløse Brugsforening bestået i 25 år. Bestyrelsen foreslog generalforsamlingen "at man i anledning af jubilæet fortager en udflugt til Slotspavillonen i Hillerød og dér nyder en middag til 5,00 kr pr. person, hvoraf deltagerne selv betaler 1 krone, der erlægges ved tegningen. Foreningen besørger befordring til Slotspavillonen". Dette gode forslag blev enstemmigt vedtaget!!

 

Bestyrelsen udgav tillige et 25 års jubilæumsskrift, udarbejdet af formanden, P. D. Jensen som heri berettede om foreningens oprettelse. Den samlede omsætningen havde i de forløbene år været på ialt 12.460.220 kr., og der var udbetalt 612.396 kr. i dividende til medlemmerne.

 

Læs mere om vores spændende historie ved at vælge i menuen til venstre eller klik her.

 

 

 

# 1936 - 1960 Lynge-Uggeløse Brugsforenings 100 årige historie. Tryk her -

 

2. del (1935 - 1960)

 

En dokumentation, der bygger på jubilæumsskrifterne ved henhodsvis 75 års jubilæet og 100 år jubilæet.

 

Lynge-Uggeløse Brugsforening blev stiftet den 27. februar 1910 på Lynge Kro.

 


 

Atter krig og rationering (årene 1935 til 1957).

 

Den næste udvidelse fandt sted i 1936, omfattende en lagerbygning i to etager med kælder, og atter er det murermester Mogensen, der udarbejder licitaionsmaterialet. Det godkendte tilbud lød på 20.635 kr.

 

Et forslag på generalforsamlingen i 1937 om at adskille butiks- og grovvare-afdelingen blev forkastet, men året efter vedtog man at udbetale dividende også ved køb af grovvarer.

 

I løbet af 1939 forværredes den internationale situation, og efter krigs-udbruddet i september opstod der hurtigt mangel på en række varer, og den 9. oktober indførtes de første rationeringsmærker.

 

Der var undertiden en heftig debat om de varer, som ikke var på ratione-ringskort. Især omkring tobaksvarer opstod der store problemer, idet butikkerne selv skulle administrere de sparsomme tildelinger til de faste kunder. Fordelingssystemet var meget ugunstigt for de butikker, som havde haft en stor fremgang, da mange fordelingsnøgler beroede på omsætningen i begyndelsen af trediverne.

 

Efter krigens slutning i 1945 kunne det konstateres, at Lynge-Uggeløse Brugsforening var kommet rimelig godt gennem de vanskelige år. Godt nok med nedgang i omsætningen, men med en konsolidering, så man stod godt rustet til at møde normale tilstande, hvor varelageret atter kunne fyldes op.

 

Nye uddelere - Ny formand (1948 - 1958).

 

På bestyrelsesmødet den 2. oktober 1948 var eneste punkt på dagsordenen ansættelse af en ny uddeler. Laurits Christensen havde meddelt, at han ønskede at trække sig tilbage til fordel for sin søn, Harald Christensen, dog således, at han kunne fortsætte med at forestå foderstof- og grovvareafdelingen.

 

Bestyrelsen gik enstemmigt ind for dette forslag, og på generalforsamlingen den 14. december blev det samtidigt vedtaget at lade udføre et portræt af uddeler Laurits Christensen. I 1948 blev der indlagt centralvarme og foretaget en udvidelse af kælderen. Da Laurits Christensen i 1952 afgik ved døden, overtog Harald Christensen også ledelsen af foderstof- og grovvareafdelingen.

 

Ligeledes i 1948 havde DSB overtaget Slangerupbanen og i 1954 blev strækningen mellem Farum og Slangerup nedlagt. DSB var derefter interesseret i at afhænde arealerne omkring Lynge Station, og Lynge-Uggeløse Brugsforening fik tilbudt at overtage den grund, hvorpå pakhuset lå.

 

Den 24. april 1956 vedtog bestyrelsen at købe grunden, der var på 1.677 kvm for en pris af 3,00 kr. pr. kvm samt yderligere 1.000 kvm til en pris af 2,50 kr. pr. kvm.

 

Efter at have været formand i 34 år ønskede P. D. Jensen i 1955 at fratræde. Han blev afløst af Peter Madsen, Lynge. På et bestyrelsesmøde den 29. maj 1956 meddelte uddeler Harald Christensen, at han ønskede at fratræde sin stilling pr. 1. oktober på grund af sygdom. Bestyrelsen stod nu for at skulle vælge ny uddeler.

 

Brugsen var efterhånden blevet en omfattende virksomhed, som det var for meget for én mand at klare. Man søgte derfor både en uddeler til butiksvareafdelingen og en til grovvareafdelingen.

 

Blandt 68 ansøgere faldt valget på uddeler Anker Nielsen, Gundsømagle Brugsforening, til butiksvareafdelingen mens forvalter Helmer Hansen, Roskildeegnens Fodrestofforening, skulle lede grovvareafdelingen.

 

Salgsarealet fordobles (årene 1958 og 1959).

 

       

 

I januar 1958 blev det vedtaget at ombygge og modernisere butikken med tilhørende lager. Bestyrelsen anmodede tømrermester og ingeniør Hans E. Petersen om at udarbejde tegninger og udbyde arbejdet i licitation til lokale håndværkere.

 

Efter licitationens afslutning den 30. april kunne arbejdet straks begyndes. Under ombygningen foregik handlen fra lager-bygningens kælder. De nye lokaler kunne tages i brug den 2. september, salgsarealet var fordoblet fra 70 til 140 kvm og inventaret var nyt og tidssvarende med køle- og frostgondoler, og der blev indført delvis selvbetjening. Omkostningerne på 135.000 kr. blev finansieret gennem lån i Østifternes Kreditforening og Andelsbanken.

 

Med denne udvidelse måtte forholdene være tilfredsstillende langt ud i fremtiden ... mente man.

 

Festligt 50 års jubilæum (1960).

 

I mange år var Brugsens generalforsamling blevet afrundet med en teaterforestilling fra Andelsteatret med efterfølgende dans. Men interessen herfor var dalet, samtidig med , at Andelsteatrets honorar var steget væsentligt. Så i 1959 besluttede bestyrelsen at ophøre med dette arrangement og i stedet vise en film og afslutte med et kaffebord.

 

Derimod blev Lynge-Uggeløse Brugsforenings 50 års jubilæum fejret festligt på Lynge Kro med fællesbespisning og dans den 13. juli 1960. Formanden Peter Madsen mindedes i sin festtale pionererne og de vigtigste begivenheder i de forløbne 50 år. Han gav udtryk for, at idealismen måske ikke mere var så stor, men at forretningen stadig ville være til gavn for egnen.

 

Samme år fratrådte Peter Madsen som formand og blev afløst af gårdejer Jens Peter Rasmussen, Lynge.

 

Læs mere om vores spændende historie ved at vælge i menuen til venstre eller klik her.

# 1961 - 1985 Lynge-Uggeløse Brugsforenings 100 årige historie. Tryk her -

 

 3. del (1961 - 1985)

 

En dokumentation, der bygger på jubilæumsskrifterne ved henhodsvis 75 års jubilæet og 100 år jubilæet.

 

Lynge-Uggeløse Brugsforening blev stiftet den 27. februar 1910 på Lynge Kro.

 


 

Omsætningen vokser - butikken er for lille (årene 1961 til 1966).

 

I 1961 blev der indført selvbetjening og kontant betaling, og der blev anskaffet to kassediske med kasseapparater. Samme år opstilles en brovægt og en slagmølle i grovvareafdelingen og i 1962 opføres et siloanlæg og et korntørreri.

 

I 1964 passerede Brugsens samlede omsætning 5 millioner kr. fordelt med 1.875.000 på butiksvarer og 3.274.000 på grovvarer. Det begyndte at knibe med pladsen i butikken. Lynge Uggeløse var ved at ændre karakter fra et udpræget landbrugsområde til et udflyttersamfund. Denne udvikling gav en større kunde-kreds, som også kom brugsen til gode. Dog ville en tilpasning til de nye muligheder nødvendiggøre en udvidelse af såvel butikken som dens vareudvalg, så dette også kom til at omfatte bl.a. kød og viktualie.

 

Bestyrelsen rettede derfor henvendelse til FDB's arkitektkontor for at indhente forslag til en udvidelse, der bl.a. skulle omfatte inddragelse af uddelerens lejlighed samt en overbygning af gårdspladsen. Det ville give et salgsareal på 420 kvm, men parkeringsmulighederne ville blive begrænsede.

 

I 1965 fik Lynge-Uggeløse Sogneråd forelagt en plan for et butikscenter ved Vejrmøllevej. I den anledning henvendte Brugsforeningens bestyrelsen sig til kommunen med ønske om eventuelt at kunne købe hjørne-grunden øst for Lynghøj Gård. Men det viste sig, at det påtænkte center blev for stort til det indbyggertal, der kunne forventes i Lynge, hvorfor planen blev skrinlagt.

 

I 1966 underskrev Lynge-Uggeløse Brugsforening og FDB en samarbejdskontrakt for Brugsforenings-bevægelsens frivillige kæde. Formålet var at udbygge fællesskabet indenfor bevægelsen og at udnytte fordelene ved en hensigtsmæssig arbejdsfordeling mellem detail- og engrosled. Samarbejdsaftalen indeholdt bl.a. en bonusordning fra FDB's side og en købepligt for Brugsen samt gratis rådgivning fra FDB vedrørende etablerings- og driftsspørgsmål.

 

Brugsen som supermarked (årene 1967 og 1968).

 

Samme år indledtes forhandlinger med gårdejer P. Jørgensen, Moselund om køb af en byggegrund til op-førelse af et supermarked, og man blev enige om areal og pris. Planen blev forelagt Lynge-Uggeløse sogneråd, som efter nogle forhandlinger foreslog, at kommunen overtog hele arealet til udlægning af et butikscenter. Forinden ønskede sognerådet at få et bindende tilsagn fra brugsforeningen om køb af de 4.000 kvm, som brugsforeningen havde forhandlet om, og dette tilsagn blev givet.

 

Planen for området blev udarbejdet, gården Moselund blev revet ned, og jorden blev udlagt til butikscenter, hvor Brugsen blev den første og midlertidigt eneste butik. Den 1. maj 1967 forelå den første skitse over det kommende center. På en række møder drøftede man oprettelsen af andre butikker, parkeringsforhold og til- og frakørsel. Derpå udarbejdede FDB's arkitektkontor planer og overslag for en butiksbygning på 1.200 kvm.

 

Da planerne blev forelagt i marts 1968, indeholdt de et forslag om deling af foreningen, så butiksvare-afdelingen flyttede til centret på Hillerødvej, mens grovvareafdelingen skulle forblive på sin hidtige plads på Stationsvej som en selvstændig forening, tilsluttet Dansk Landbrugs Andels Grovvareselskab.

 

FDB's konsulent- og revisionstjeneste udarbejde udkast til vedtægter og til den økonomiske deling af foreningernes aktiver og passiver. På en ekstraordinær generalforsamling den 7. maj 1968 gav medlemmerne enstemmigt bestyrelsen bemyndigelse til at foretage delingen, som skulle være en realitet allerede fra den 1. juli samme år. På samme generalforsamling stiftedes den nye forening Lynge-Uggeløse Andels Grov-vareforretning.

 

Samme år afløstes Jens Peter Rasmussen som formand for Lynge-Uggeløse Brugsforening af gårdejer Aksel Simonsen, Uggeløse.

 

Den nye butik indvies - og stor fremgang (årene 1969 og 1970).

 

Bestyrelsen kunne nu holde licitation på det største byggeri i foreningens historie. Det accepterede tilbud lød på 1.358.000 kr. , og byggeriet blev indledt i august 1968.

 

I marts 1969 averterede Brugsen sine bygninger på Stationsvej til salg og et tilbud på 500.000 kr. kontant blev accepteret med den klausul, at der ikke måtte etableres en butik med fødevarer i de afståede bygninger. Brugsen på Stationsvej var åben for sidste gang den 15. april 1969 og sluttede med en omsætning på 3.142.000 kr.

 

Efter 8 måneders byggeri hvor tidsfristerne stort set kunne overholdes trods en del vanskeligheder i vinterens løb, stod den nye butiksbygning færdig til indvielse den 17. april 1969. Om aftenen den 16. april blev der holdt en uformel reception, hvor brugsforeningens formand Aksel Simonsen rettede en varm tak til alle, der havde medvirket til at løse den store opgave. Han udtrykte også ønsket om, at noget af den hygge og personlige atmosfære, der havde præget den gamle butik ville følge med til de nye lokaler.

 

Der var nu skabt nogle rammer, som havde alle betingelser for at kunne rumme et godt arbejdssted for personalet samt give medlemmerne en moderne og velindrettet butik. Investeringen i den nye forretning beløb sig til 2 millioner. kr. Indvielsen blev en stor begivenhed. Trængslen var så stor, at kunderne måtte lukkes ind i hold. Foran brugsens nye supermarked vejede flagene, og der var hornmusik. Der blev serveret kaffe og brød, uddelt cerutter, chokolade og balloner. Hvert kvarter ringede en klokke ved kasserne og dén kunde, der netop blev ekspederet, fik overrakt en buket blomster.

 

Det var en forrygende start der viste, at optimismen omkring den nye butik var velbegrundet. Det første regnskabsår i de nye omgivelser viste en omsætning på 6,6 millioner kr. en fordobling i forhold til det foregående år.

 

Kommunesammenlægning og første kvindelige medlem af bestyrelsen (årene 1971 til 1975).

 

I 1971 blev Lynge-Uggeløse kommune sammenlagt med Blovstrød og Lillerød kommuner og den nye kommune fik navnet Allerød Kommune.

 

For Brugsens vedkommende kunne man nære nogen betænkelighed, idet planlægning for befolknings-tilvæksten muligvis nu ville koncentrere sig om Lillerød by som stationsby. Samme år blev der efter mange forhandlinger med Allerød Kommune givet tilladelse til en udvidelse af parkeringspladsen fra 30 til 60 pladser, men dermed var også alle udvidelsesmuligheder udtømt.

 

I 1972 besluttede bestyrelsen at sikre Brugsen en grund mod øst med senere udvidelse for øje, men efter en del forhandlinger afslog byrådet en ansøgning herom med den begrundelse, at det ville stride mod byplanen. I stedet anbe- falede byrådet en udvidelse mod vest. Indtil 1973 var Brugsen den eneste butik i det nye center, men i august indviede Sparekassen SDS sin nye forretningsejendom og flyttede sin filial fra Hillerødvej 28 til Lynge Bytorv. Der kom yderligere 3 nye butikker samt tandlæge og lægekonsultation.

 

På Brugsens generalforsamling i december 1973 fik bestyrelsen sit første kvindelige medlem, Inge Hougaard. Det nye supermarked var projekteret til at kunne klare en betydelig forøgelse af omsætningen, men endnu en gang løb udviklingen hurtigere, end man havde kunnet forudse. Til trods for at Lynge-Uggeløses udvikling foreløbig var standset, og der samtidig var stilstand i udviklingen af det almindelige forbrug, havde Brugsen en stadig stigende omsætning. Den nye butik trak kunder til.

 

Nye udvidelser og formandsskifte (årene 1975 til 1979).

 

For at kunne sikre en endnu bedre service blev det besluttet at foretage en ny udvidelse og samtidig forøge faciliteterne for tilberedning og køling af kød, mejeriprodukter, frugt og grønt. Oliekrisen og usikre fremtidsudsigter kunne dog ikke hindre en optimistisk bestyrelse i at realisere disse planer i 1975. En udvidelse mod Hillerødvej var den eneste mulighed og den skete på bekostning af 10 parkeringspladser. Til erstatning herfor anviste kommunen et ret ucentralt beliggende areal bag centeret.

 

Men tidspunktet for udvidelsen viste sig økonomisk betragtet at være velvalgt, der var mangel på arbejde indenfor byggefagene. Det prægede tilbuddene, så arbejdet kunne udføres for 1.720.000kr. Og således kunne det udvidede supermarked indvies den 30. oktober 1975 med et salgsareal på nu 1.200 kvm. Den samlede investering på 2,1 mill. kr. viste sig hurtigt at være en fornuftig handling, allerede efter at den nye butik havde fungeret i 11 måneder, viste det følgende årsregnskab en fremgang i omsætningen på ikke mindre en 24%.

 

I 1978 kom en særlig delikatesse afdeling til. Omkostningerne hertil på 315.000 kr. kunne betales over driften. I 1979 trådte Aksel Simonsen tilbage og blev afløst af regnskabschef Frede Rasmussen, Lynge.

 

Nye vedtægter og personalerepræsentant i bestyrelsen. (årene 1980 til 1985).

 

De nye vedtægter, som generalforsamlingen vedtog i 1980 gav bl.a. Brugsens medarbejdere ret til at vælge en personalerepræsentant til bestyrelsen, og personalet valgte Mona Olesen. Samme år blev der oprettet en bageriafdeling, og da Brugsen i august fejrede sin 70 årsdag, fik kunderne fra onsdag til lørdag 10% rabat på alle varer undtagen spiritus, tobak, ugeblade og aviser. Torsdag inviterede Brugsen på "mejerigtig" morgen-mad, fredag var der morgenkaffe med rundstykker og om lørdagen blev der budt på morgenbitter.

 

Da Anker Nielsen i oktober 1980 ønskede at fratræde sin stilling, kunne han efter 24 års virke se tilbage på en rivende udvikling for Lynge-Uggeløse Brugsforening. Han blev afløst af Brugsens førsteassistent, Poul Nielsen, Lynge, der allerede havde været ansat 6 år i Lynge Brugs.

 

I efteråret 1983 kunne foreningen annoncere en flot Danmarksrekord i dividendeudbetaling - 5% af omsæt-ningen eller 1.324.000 kr. Dette betød naturligvis, at indløsningsprocenten på dividendebøgerne blev 90% - hvem ville gå glip af alle de rare penge, når nu julen stod lige for døren. Oveni købet kunne man udfylde en tipskupon og udtrykke sin mening om Lynge Brugs, for derefter at vinde en gratis tur i Drive In Bio. Der blev ytret ønske om et rigtig bageri, men da avancerne var faldende, og der ikke var forventninger til at butiksomsætningen ville vokse noget særligt de næste 8 - 10 år, blev forslaget ikke gennemført.

 

Efter udbetalingen af den store dividende begyndte rygterne og snakken om, at det snart ville være "nat med dividenden". Men til nogens overraskelse voksede Lynge kraftigt, og der kom positive forventninger til fremtiden. Foreningen ville gerne udvide med 650 kvm heraf 350 kvm butikslokale. Udvidelsen skulle bruges til en helt ny frugt og grøntafdeling samt mere plads til frostvarer, isenkram og manufaktur. Byggeplanerne trak imidlertid ud og kommunen fik kolde fødder. Byrådet ville have en ny lokalplan.

 

1985 blev et godt år. Man fejrede 75 års jubilæet og Brugsen i Lynge fremstod som en meget velkonsolideret forening. Med omkring 2500 medlemmer kunne der ses frem til en omsætning i jubilæumsåret på hen ved 50 mill. kr og 1.405.000 i dividende. Efter 2½ års forhandlinger kunne Brugsen endelig købe 2.000 kvm grund af kommunen og byggeriet kunne startes i foråret 1986. Den samlede investering var på 9 mill. kr, hvilket var noget dyrere end forventet.

 

På denne baggrund proklamerede formanden på generalforsamlingen i december 1985 retrospektiv dividende-pause med ikrafttrædelse fra oktober 1985. Generalforsamlingen kunne ikke enstemmigt godkende bestyrelsens beretning og den 22. december indleverede Ole P. Olsen og Hans B. Nielsen 25 underskrifter med ønske om en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen skulle indkalde til mødet senest 14 dage efter, og det var altså den 5. januar 1986.

 

Foreningens historie 1985 - 2010 er stadig under redigering.

 

Se Lynge Brugs historiske billedarkiv ved at vælge i menuen til venstre eller klik her.

 

# 1986 - 2010 Lynge-Uggeløse Brugsforenings 100 årige historie. Tryk her -

 

 

 

Til Lynge Brugs medlemmer og kunder!

 

Fortvivl ikke!!!

 

Denne side er ved at blive redigeret. Kom venligst tilbage en gang i september måned. Tak.